Censur på debatsiden
Hej Robert
Hvis du har spørgsmål m.m. til vores webmaster skal du kontakte mig
Hilsen
Yvonne
Til Yvonne Madsen.
Jeg tolker dit groteske og uanstændige svar som en afvisning af, at jeg får oplyst, hvem der er den ansvarlige Webmaster bag Herlevhuse.dk
Men den hemmeligholdte webmaster er angiveligt en person i afdelingsbestyrelsen, der ligesom dig ikke står tilbage for at lægge hindringer i vejen for ytringsfriheden.
For i går forsøgte jeg hele to gange at få oprettet et indslag på debatsiden i form af en mailkorrespondance mellem mig og KAB, hvorunder Frede Ravn, som KABs tjenende ånd blandede sig, hvorfor min information til Herlevhuses beboere blev afskåret af en ukendt person ved censur.
Med dit usaglige svar dokumenterer du blot en alvorlig mental mangel på almindelig dannelse.
Hilsen Cand. jur. Robert Lund
Kære Robert
Du udtrykker gang på gang beskyldninger. Det er pinligt! Du har i en mail til KAB m.fl. antydet at jeg skulle have hemmeligholdt en korrespondance. Jeg har spurgt dig om, hvad det er jeg har hemmeligholdt, men du undlader at svare mig. Hvorfor?
Jeg har intet med hjemmesiden at gøre, andet end jeg svarer på indlæg, eller hjælper beboere, der har haft svært ved at få et indlæg lagt ind fx under debatten vedrørende hundehold.
KAB kan ikke selv lægge et indlæg op på debatsiden; det er kun beboere.
Da du omtalte KAB og Herlev Kommune i et tidligere debatindlæg, der omhandlede juridiske aspekter, fandt jeg det anstændigt, at KAB fik mulighed for at svare.
Jeg har ingen juridisk kompetence, hvorfor jeg må støtte mig til KAB og Herlev Kommune.
Venlig hilsen
Frede
Til Frede Ravn.
Som sædvanligt kommer du kun med en halvkvædet vise for at beklikke min person. For her er så til alles orientering den fulde ordlyd af min email du er så oprevet over i dine og afdelingsbestyrelsens bestræbelser for, at Herlevhuse skal give slip på sin "Livsforsikring" som bevaringsværdig bebyggelse til fordel for en status som ikke-bevaringsværdig:
Fra: Lund [mailto:girolund@youmail.dk]
Sendt: 11. januar 2019 11:22
Til: Louise Lind
Cc: Lene Vennits; Frede Ravn
Emne: KAB´s Nytrårshilsen til beboerne i Herlevhuse
KAB
Att. chefkonsulent Louise Lind
Kære Louise.
I din nytårshilsen til Herlevhuses beboere – som Frede Ravn for dig beredvilligt har lagt ud på Herlevhuse.dk - uden at bilægge Herlev Kommunes eget notat fra mødet- skriver du i de to sidste afsnit følgende (citat):
“Jeg bilægger samtidigt Herlev Kommunes eget notat fra mødet. Den opsamling, som Robert Lund har fået fremsendt på baggrund af sin aktindsigt i Herlev Kommune, er et notat jeg har udarbejdet på baggrund af mødet, og som ikke er godkendt af kommunen.
Når nedrivning er nævnt er det ikke fordi det på nogen måde, er noget, som KAB eller bestyrelsen har en interesse i – mere for at illustrere kommunens umiddelbare vurdering af de lovmæssige rammer for bebyggelsen. Som det fremgår af begge dokumenter vender Herlev Kommune tilbage med en skriftlig bekræftelse i forhold til spørgsmålet om bevaringsværdighed og de eventuelle begrænsninger vi eventuelt skal tage hensyn til i forbindelse med fremtidig renovering af bebyggelsen mv. Denne skriftlige bekræftelse er endnu ikke modtaget, men bliver naturligvis sendt til afdelingsbestyrelsen så snart den er mig i hænde.”
Din nytårshilsen giver mig anledning til følgende bemærkninger/spørgsmål:
Hvorfor har du ikke bilagt Herlev Kommunes eget notat fra mødet? Er det hemmeligt? Eller har Frede Ravn tilbageholdt det?
Endvidere anfører du bl.a. (citat)): “mere for at illustrere kommunens umiddelbare vurdering af de lovmæssige rammer for bebyggelsen.”
Kan du dokumentere, at det er “kommunens umiddelbare vurdering” - eller er det udtryk for din frie fantasi?
Jeg imødeser gerne dit svar hurtigst muligt. Så skal jeg til gengæld love dig at offentliggøre det på Herlevhuse.dk - uden den kreativitet din medhjælper Frede Ravn lægger for dagen.
Herlev Kommune har i øvrigt i et brev af 17. december 2018 tilkendegivet overfor mig, ”at forvaltningen ikke godkender eller har godkendt referatet fra KAB. Indholdet af
KAB’s referat er således alene deres opfattelse af, hvad der blev vejledt om på mødet”.
Med andre ord er det så som så med troværdigheden af det, du på vegne KAB skriver.
Kopi af denne email er derfor samtidigt sendt til orientering til KAB´s kundechef Lene Vennits samt til Frede Ravn.
Med venlig hilsen
Cand. jur. Robert Lund
Runddyssen 68,
2730 Herlev
Kære Robert
Hvad er det for et dokument jeg har tilbageholdt?
Jeg beklikker ikke din person. Jeg ved bare ikke, hvad det er jeg har tilbageholdt.
Vh
Frede
Kære Robert
Hvad er det for et dokument jeg har tilbageholdt?
Jeg beklikker ikke din person. Jeg ved bare ikke, hvad det er jeg har tilbageholdt.
Vh
Frede
Kære Robert
Når du ikke vil svare på mit spørgsmål, så må jeg jo selv prøve!
Det dokument/notat du efterlyser, har ligget her på debatsiden siden 9. januar.
Så jeg har ikke "tilbageholdt" eller "hemmeligholdt" noget. Jeg har lagt det ind på hjemmesiden, så snart jeg modtog det.
Vi kunne have undgået disse beskyldninger, hvis du blot havde spurgt mig om, hvor kommunens svar lå.
Venlig hilsen
Frede