Bevar Herlevhuse som bevaringsværdig
Af afdelingsbestyrelsens netop husstandsomdelte beretning, fremgår, at der arbejdes på at få slettet den officielle status af Herlevhuse som bevaringsværdigt byggeri. Problematikken synes i selve beretningen kun at begrænse sig til tilbygningerne, men læser man lokalplan 94 for nabobebyggelsen Herlev Åhuse, står der (citat):
"Herlevhuse er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdig bebyggelse. Området er bygningshistorisk interessant, fordi det er et af Danmarks første elementbyggerier opført 1948-50 og var et forsøg på at introducere nye metoder inden for det industrialiserede byggeri. Byggeriet skulle blandt andet danne erfaringsgrundlag for opførelsen af højhusene i Bellahøj."
Det kan på den baggrund konkluderes, at "bevaringsværdighed" generelt omhandler hele Herlevhuses byggeri - og ikke kun begrænset til tilbygninger.
Mit spørgsmål til afdelingsbestyrelsen er herefter følgende:
Hvilken form for byggeri er det lettest at nedrive? Et bevaringsværdigt eller et ikke bevaringsværdigt byggeri?
Hvis kommunen i samarbejde med vort boligselskab SAB v/ KAB en dag måtte finde på at nedrive Herlevhuse - efter ændring af kommuneplanen - så der kan bygges dobbelt så mange boliger på arealerne (med en væsentlig forøgelse af kommunens skatteindtægter og SAB´s lejeindtægter som konsekvens) - kan bebyggelsen alt andet lige lettere nedrives uden den nugældende offentligt vedtagne status som bevaringsværdigt byggeri. Er beboerne i Herlevhuse tjent med det?
Med venlig hilsen
Cand. jur. Robert Lund
Runddyssen 68.
Jeg må medgive Robert Lund, at det i beretningen ser ud til, at vi i bestyrelsen har kædet tilbygninger (skure, udestuer mm) sammen med begrebet bevaringsværdighed; det er ikke vores intention.
Tilbygninger
I 2004 blev der indgået aftale med Herlev Kommune og SAB om, at tilbygninger skulle udføres i følge tegninger udarbejdet af en arkitekt. Disse tegningers materialevalg og konstruktioner er meget dyre at opføre. Derfor har bestyrelsen ønsket at ændre denne aftale, så det alene er beboerne, der vedtager retningslinjer for vores tilbygninger, men selvfølgelig skal byggeloven følges. I nævnte aftale er det også angivet, at alle ikke-godkendte tilbygninger skal nedrives senest i 2024.
Disse to forhold ønsker vi fjernet, så det alene er beboerne/bestyrelsen i samarbejde med ejendoms kontoret, der administrerer og godkender tilbygninger i skyldig respekt over for Lov om Almene Boliger.
Det ser ud til efter et møde med Herlev Kommune, at vi får vores ønsker opfyldt, men vi mangler at få det på skrift fra kommunen og en accept fra SABs bestyrelse.
Bevaringsværdighed
Robert Lund har ret i, at det er sværere at nedrive en bebyggelse, der har prædikatet bevaringsværdig. Men hverken SAB, Herlev Kommune og slet ikke bestyrelsen har ønsker eller planer om at nedrive Herlevhuse. Tværtimod! I vores bestræbelser på at finde holdbare, betalings mulige (huslejeniveauet) løsninger arbejder vi på en langsigtet plan for bevarelsen af Herlevhuse.
Hvis det i den fremtidige lokalplan og kommuneplan beskrives som bevaringsværdigt, så fred være med det.
Det er kravet om nedrivning af vores tilbygninger, og at vi skal følge "de dyre" tegninger der er bestyrelsens ærinde.
Mit indlæg og svar til Robert Lund er ikke drøftet i bestyrelsen og skal opfattes som et personligt svar.
Kære Frede.
Anerkender hermed dit svar på mit indlæg - med en tydeliggørelse af bestyrelsens hensigter med det igangværende arbejde omkring problematikken "bevaringsværdighed", Ordet "bevaringsværdighed" forekommer meningsforstyrrende, da sigtet med afdelingsbestyrelsens arbejde kun drejer sig om vore tilbygninger.
Vi er heldigvis ganske enige om at bevare Herlevhuse - og den særstatus vi har fået tildelt i kommuneplanen som bevaringsværdigt byggeri. Det er en beskyttelsesstatus vi for alt i verden ikke må give slip på.
Så problemet er alene tilbygningerne. Derfor sætter jeg også pris på, at afdelingsbestyrelsen - som jeg har forstået det - p.t. reelt arbejder for, at beboerne (lejerne) af boligselskabet (udlejer) får udarbejdet tilbud om billigere løsninger til opførelse af tilbygninger (primært havestuer) - end den relativt voldsomt dyre løsning af en "prototype- havestue", der for år tilbage blev godkendt af afdelingsmødet (som eneste valgmulighed). Hvem af lejerne i Herlevhuse har overhovedet gennem tiden ofret penge på at opføre denne "prototype-havestue" - til en pris i omegnen af 120.000 kr.? Næppe mange.
Håber afslutnigsvis, at afdelingsbestyrelsen i samarbejde med SAB og kommunen finder alternative og mere rentable løsninger til opførelse af havestuer i Herlevhuse - naturligvis indenfor byggelovgivningens rammer.
Kh. Robert Lund